Vuggestuen:
Indkøring: Jeres barn bliver tilknyttet en voksen som har ansvaret for indkøringen og kontakten til jer. Sammen med jer lægger vi en plan for indkøringen, men som udgangspunkt skal man regne med 14 dage til barnet er kørt helt ind. En indkøring kan se sådan ud: Den første dag er i sammen med jeres barn på stuen og de næste dage vil i forlade stuen i længere og længere tid indtil barnet er trygt og både kan spise og sove hos os.
Er i det mindste utrygge eller i tvivl om noget- så snak med personalet på stuen, - det er vigtigt at i og jeres barn er trygge ved at være her hos os.
Vi vil altid kontakte jer hvis jeres barn er meget ulykkelig- eller hvis vi er i tvivl om noget i forbindelse med jeres barn.
Måltider: Kl. 09,00 spiser vi formiddagsmad, frokost kl. 11,00 og eftermiddagsmad kl. 14,00. Vores køkkendame er opdateret på aldersvarende kost og hvilken konsistens maden skal have til vuggestuebørn.
Vuggestuen holder samling kl. 09,00 mens de spiser formiddagsmad. Bagefter er der forskellige aktiviteter, så som ture til andre legepladser, kreative aktiviteter, rytmik og leg på vores egen legeplads. De to vuggestuegrupper arbejder sammen og har en del aktiviteter sammen. På den måde lærer personale og børn hinanden at kende.
Tøj: Det er vigtigt at der ligger skiftetøj som passer barnet i deres garderobe og på badeværelset. Bruger jeres barn sut- så er det rart med navn på sutten og at der ligger nogle sutter i reserve i deres skab. Da vi tit er udenfor skal der også være regntøj og gummistøvler i garderoben- gerne med navn på.
Forældresamarbejde: Vi tilbyder en samtale når barnet har været hos os i 3 måneder, hvor vi snakke om hvordan i har oplevet opstartet i vuggestuen og jeres barns trivsel. Når barnet er omkring 2½ år handler samtalen om barnets trivsel og udvikling- hvad skal vi have fokus på inden børnehavestart. Derudover vi altid åben for møder hvis i har brug for det.
Vi holder to forældremøder- et om foråret og et om efteråret.
Søvn: Vi følger barnets soverytme når de starter, og dermed også hvornår de skal have mad. Vi følger Københavns regler for brug af seler.
Er barnet indmeldt i vores vuggestue, starter det automatisk i børnehaven inden det fyldte 3’ år. Vi er opmærksomme på venner / søskende eller hvis barnet selv viser interesse for en af stuerne.